Profil - Brænder for at hjælpe dig!

Velkommen til Murermester Nicolai Pretzmann
Murermesterfirmaet Nicolai Pretzmann blev grundlagt d. 7. april 2015. Virksomheden drives og ejes af Nicolai Pretzmann. Jeg har tidligere været i lærer hos Granly Tømrer- og Snedkerforretning i Fjerritslev og blev udlært murermester d. 28. marts 2014. Jeg arbejder i dag fra min privatadresse i Fjerritslev, men har lagerbygning i Vester Thorup. 

På trods af min forholdsvis korte tid som selvstændig har jeg allerede opnået en stor viden og erfaring inden for mange aspekter af murerfaget. Under ”galleri” her på siden finder du et udvalg af billeder fra mine tidligere projekter. Jeg har blandt andet udført flere tilbygninger, totalrenoveringer af badeværelser og vedligeholdelsesopgaver i både Fjerritslev, Thorup Strand, Støvring og resten af lokalområdet.

Som nystartet murermester lægger jeg stor vægt på at tænke nyt og kreativt, samtidig med at respekten for det gode håndværk bevares. Jeg er en ihærdig og arbejdsom samarbejdspartner, der til enhver tid står klar til at hjælpe dig med dit næste projekt. Jeg har kontakt til en stor kreds af lokale samarbejdspartnere, der kan assistere mig ved større projekter. Tøv derfor ikke med at kontakte mig, selvom du står over for en stor og omfattende renovering eller tilbygning. 

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig på telefon 93101711 eller e-mail info@npmurer.dk. Jeg udformer gerne et uforpligtende tilbud på netop din byggeopgave.

 

Jeg ser frem til at hjælpe dig.

Med venlig hilsen

Nicolai Pretzmann
Indehaver